Kan alle træne?
En af de ting som man altid bliver spurgt om er følgende:
Kan jeg også træne Jiu-Jitsu/selvforsvar?.
Næsten alle kan deltage i denne sport, det kræver i vores idrætsforening blot, at man er fyldt 9 år. Dette minimums krav er af hensyn til barnets sikkerhed
Der ud over kan børn og voksne i alle aldre udøve denne sportsgren, som ikke kræver andet end et par træningsbukser og en masse gå på mod.
Hvis man kommer i den tro, at man efter den første måned kan overvinde en hvilken som helst modstander, bliver man slemt skuffet. Alt lære kunsten at forsvare sig selv, kræver tid og en stor indsats af udøveren.
Dermed ikke sagt at man ved en mindre indsats ikke lærer noget, men indsats og belønning hænger nøje sammen i denne som i alle andre idrætsgrene.
Nå dette så er sagt, er vores motto:
Har I lyst, har vi lyst.
Hvad lærer man?
Et andet og mere populært ord for bla. Jiu-Jitsu er selvforsvar.
Det man lærer er at forsvarer sig selv og andre. Dette er en lang proces, som langsomt
bygges op over en årrække.
Den der tror at man inden for en meget kort periode er verdensmester, bliver slemt skuffet
og vil som regel holde op inden for det første 1/2 år.
Dem som bliver ved og brænder for sporten, vil blive ført ind i, efter vores opfattelse,
verdens bedste sportsgren, hvor udbyttet kan bruges i nødsituationer.
Og så til træningen:
En træningslektion vare 11/2 time og består af følgende elementer:
1. Opstart med hilse cermoni.
2. Grundig opvarmning.
3. Faldteknik.
4. Forsvarsteknikker/Kasterteknikker/slag & spark.
5. Nedvarmning/udstrækning.
6. Afslutning med hilse cermoni.
(Punkter 3 og 4 i vilkårlig rækkefølge)
Hilse cermoni:
Når man se folk der dyrker en eller anden form for kampidræt så som Jiu-jitsu, Karate,
Judo osv. starter & slutter de altid med en hilse cermoni.
Som regel siger de (i andres øre) nogle mærkelige kommandoer, sætter sig ned
og bukker pænt for hinanden.
Dette er en gammel tradition som altid har fulgt denne type af idræt/kampkunst fra deres oprindelseslande.
Ved at bukke pænt for hinanden vises der at vi respekterer hinanden som mennesker, træningspartnere og modstandere. Der ud over er det for at få eleverne til at fokuserer på det som de nu begiver sig ud i, nemlig en ældgammel kampkunst som kræver koncentration og vilje. Kun der igennem lærer vi noget og undgår skader.
Ved afslutningshilsnen viser vi ligeledes hinanden respekt, takker for en god træning, og går der fra
som gode venner, også selv om det måske ved et uheld har gjort lidt ondt.
Opvarmning:
Da dette er en sport hvor man belaster kroppen med kast, låse, slag & spark er det vigtigt,
at man er ordentlig opvarmet. Dette er for at undgå skader.
En gennemsnits opvarmning tager ca. 15 min. I opvarmning kan lege indgå.
Faldteknik:
Grundstammen i Jiu-jitsu/selvforsvar er faldteknik, som bliver trænet hver eneste gang.
hvis man ikke kan falde ordentligt uden at slå sig, taber an hurtigt lysten til at træne denne idrætsform.
Uanset hvordan man træner, vil man på et tidspunkt blive kastet op i luften og ned på måtten.
Hvis ikke faldteknikken er i orden, vil man få skader.
Der er 5 grundfald :
Forlæns rullefald, baglæns rullefald, sidefald, dødt rygfald og fladt gadefald.
For de højere bælte grader er der ligeledes specialfald.
Forsvarsøvelserne:
Forsvarsøvelserne er bygget op omkring et pensum, hvortil man kan tage bælteprøver.
Nu højere gradueret man bliver, jo sværere bliver øvelserne.
Pensum omfatter bla. forsvar mod:
Slag, kvæler, kniv, stav, omklamring, håndledsgreb, trøjegreb, sidehalsgreb og meget mere.
Man lærer også at slå og sparke samt anvendelse af disse teknikker til selvforsvar.
Man træner sin ydre styrke, sin indre styrke og sin selvtillid.